Hele Hunden kommer hele vejen rundt om din hund.
Hundemassage, hundekraniosakral terapi og hundefitness (øvelser til genoptræning efter skader og operationer) kan hjælpe din hund til mere velvære og en bedre livskvalitet.
Kroppen er én mekanisme, det hele hænger sammen. Er der udfordringer i én del af kroppen, vil det have indflydelse på andre dele af kroppen også. Derfor giver det god mening, at se på hele hunden når der skal findes en løsning på et problem.
Hunde kan få muskelspændinger, låsninger og muskelinfiltrationer ligesom mennesker. Effekten af massage er den samme på hunde som på mennesker. Afspænding, dulmen af smerter, forbedret mobilitet, forløsning af gener i forbindelse med låsninger osv.
Uddannelse: Eksamineret hundemassør. Uddannelsens varighed: 6 måneder Eksamineret hundekraniosakral terapeut. Uddannelsens varighed: 9 måneder. Genoptræning og rehabilitering via hundefitness med fokus på patologi, anatomi og fysiologi. Klinikassistent hos Dyreklinikken katte og hunde.
Hundefitness er meget populært og kan bruges til genoptræning, styrke muskulatur, balance, kropsbevidsthed og selvtillid. Hundefitness bruges også som sjov træning til hunde, hvor fokus er på samarbejde og indlæring af tricks. Spørg din hundefitness instruktør om programmerne er tilrettelagt ud fra et adfærds- og samarbejdstrænings perspektiv eller ud fra de enkelte hundes udfordringer, sygdomme, svagheder, skader osv. med fokus på genoptræning og rehabilitering. Med andre ord, er der taget udgangspunkt i hundenes patologi, anatomi og fysiologi? Eller er programmet lavet til raske hunde uden skavanker? Hvorfor er det vigtigt? Selv med de bedste intentioner er det forkerte program mere skadeligt end gavnligt for hunde.